Af:

Vestager: Selvfølgelig skal der reguleres

Vi skal regulere finanssektoren, så bankkrisen ikke gentager sig. Men det arbejde er i fuld gang, og vi har ikke brug for skatten på finansielle transaktioner for at gøre det, siger økonomiministeren, der kritiseres for at lobbye for bankerne
files/avisbilleder/alternative/20120124-115542-L-1000x1465web.jpg

Økonomiminister Margrethe Vestager (R) er kommet under pres de seneste dage for sin udlægning af EU-Kommissionens rapport om konsekvenserne for en skat på finansielle transaktioner.

I går meldte EU-kommissær Connie Hedegaard (K) sig blandt kritikerne, da hun i en kronik i Børsen beskyldte økonomiministeren for at overdrive de negative konsekvenser og dermed have kørt det »tunge lobbyskyts« i stilling.

Passer det? Er du ude for at bedrive lobbyisme?

»Ja, men for dem, som gerne vil regulere bankerne,« svarer økonomiminister Margrethe Vestager.

»Jeg er en stærk stærk fortaler for at regulere bankerne. Det er lige præcis, hvad jeg er i marken for. Finanssektoren skal reguleres ellers risikerer vi en gentagelse af det, der skete i 2008. Det finansielle sammenbrud havde dybe konsekvenser for rigtig mange mennesker, og det skal ikke ske igen,« siger Margrethe Vestager.

Der er bedre måder

Økonomiministeren tror ikke på, at skatten på finansielle transaktioner er den rigtige vej at gå.

»Det, vi gør, med regulering er bedre og mere effektivt,« argumenterer Mar-grethe Vestager.

I tirsdags lykkedes det EU’s finansministre at blive enige om et forslag til en aftale, der skal regulere markedet for derivater (se faktaboks).

Formålet er, at der ikke bliver solgt derivater uden dækning. For det første skal alle handler indberettes til nogle registre, sådan at tilsynsmyndighederne kan se, hvem der handler med hvem. Det har man ikke haft før. For det andet skal alle handler med derivater gå gennem en form for clearingsinstans, sådan at bankerne ikke sælger derivater uden tilstrækkelig dækning.

»Det, vi så op til 2008, var, at de amerikanske huslån hele tiden blev genforsikret igen og igen via derivater, og da det først ramlede, så ramlede hele korthuset ned over ørerne på almindelige mennesker. Nu kaster vi lys over området, for at undgå at det sker igen,« siger Margrethe Vestager.

Lille indgreb

Regeringens støtteparti Enhedslisten mener ikke, at det nye forslag om derivater får den store betydning, fordi man mener, det kun vil begrænse en meget lille del af handlen.

»Det er et meget lille og forsigtigt indgreb, der rammer de mest spekulative former for derivater. At påstå, at det kan sætte en stopper for skadelig spekulation, er noget vrøvl,« siger Per Clausen, gruppeformand for Enhedslisten

Heller ikke finansmanden Klaus Riskær, der tidligere har argumenteret for en skat på finansielle transaktioner, mener, at den type regulering løser de grundlæggende udfordringer.

»Problemet er, at du ikke længere kan adskille markederne fra hinanden. Det vil sige, hvis der spekuleres, og risikoen vurderes forkert på et marked, så spreder det sig til et andet marked,« siger Klaus Riskær.

»Når tingene begynder at svinge, bliver investorerne bange, og pludselig får du meget store udsving. Ubalancen opstår, fordi der er for mange, der puffer i hver sin retning hele tiden. Derfor skal man indføre en skat, der gør, at det bliver for dyrt at ase og mase, hvis man ikke mener det alvorligt,« siger Klaus Riskær.

En hel anden regulering

For Margrethe Vestager var aftalen om derivater kun første skridt på vejen. Næste store prioritet på området handler om at skabe opbakning bag det såkaldte kapitalkravsdirektiv, som EU-Kommissionen fremlagde i sommer.

Direktivet stiller blandt andet højere krav til størrelsen og kvaliteten af bankernes egenkapital, sådan at de bliver bedre rustet mod fremtidige kriser.

»Vi er i gang med at lave en hel anden regulering af hele den finansielle sektor, end det vi havde op til 2008,« siger Margrethe Vestager.

Du bliver beskyldt for at gå spekulanternes ærinde, gør du det?

»Nej, det kan jeg ikke genkende. Tværtimod kan jeg konstatere, at nogle af de store banker netop er gået sammen om at lave en stærkere lobbyorganisation, fordi de synes, vi regulerer dem for hårdt. Det er et tegn på, at vi har rigtig fat, når det gælder regulering af aktiviteterne i den finansielle sektor,« svarer Margrethe Vestager.

Er det realistisk, at den her skat kan blive indført på globalt plan?

»Det kan jeg ikke vurdere. Men jeg kan se, at nogle af de store lande har været i mod det. Men derfor synes jeg alligevel, det ville give god mening at se, om vi kunne blive enige om et forslag i EU

Fakta: Derivater og transaktioner

Derivater

Et derivat er en slags væddemål om, hvordan en pris udvikler sig. Ovenpå et væddemål kan man indgå endnu et væddemål om, hvordan det første væddemål går osv.

Et derivat kan være en option, hvor man køber sig ret til at købe en bestemt aktie om et år, hvis man vil. Eller en ’future’, hvor man binder sig til at købe en bestemt aktie om et år. Det giver f.eks. mulighed for at sikre sig mod tab på én aktie ved at sikre sig ret til at købe en anden aktie, der med sikkerhed vil stige, hvis ens egen falder.

Derivater kan bruges til at øge den mulige gevinst ved spekulation. Samtidig binder derivaterne de finansielle produkter sammen i et globalt spindelvæv, hvor banker og investorer satser penge på hinandens lån og aktier i en uendelighed, og ingen aner, hvor den endegyldige risiko helt ligger.

Skat på finanstransaktioner

Kommissionen har foreslået en skat på transaktioner med aktier, obligationer og derivater.

Aktier og obligationer beskattes med 0,1 procent, mens derivater beskattes med 0,01 procent.

Skat på valutatransaktioner er ikke en del af forslaget.

Ifølge Der Spiegel udgjorde handlen med derivater næsten 10 gange verdens samlede BNP i 2010, mens valutahandlen udgjorde mere end 15 gange verdens BNP.

Dagbladet Information. Grundlagt 1945. Dengang som nu uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser